Søg Pletliste Ansvarsfraskrivelse Kontakt



Æg på tøj

Pletter af æggehvide kan altid fjernes med koldt vand. Bruger man varmt vand, vil hviden koagulere og sætte sig i stoffets fibre og derved blive langt vanskeligere at fjerne
Æggeblommepletter kan (hvis de er helt friske) ligeledes fjernes med koldt vand.
Lader pletterne sig ikke fjerne med koldt vand, skal man starte med at lade æggeresterne tørre ind og børste dem af.
  • Hvis tøjet skal kogevaskes skylles det bagefter igennem med koldt vand, før tøjet vaskes. Gamle pletter opblødes med glycerin, hvorefter tøjet vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel.
    Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.
  • Hvis tøjet skal kulørtvaskes skal pletten efterfølgende gnides med sprit, og tøjet vaskes. Æggeblommepletter opblødes i sæbevand og vaskes i varmt vand. Brug enzymholdigt vaskemiddel.
    Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.
  • Hvis tøjet skal vaskes på uldprogram kan gamle pletter opblødes med glycerin, hvorefter tøjet vaskes.
  • Hvis tøjet skal vaskes på silkeprogram skal pletten bagefter gnides med et stykke stof, der er duppet i 8% ufortyndet salmiakspiritus. Der tørres efter med en fugtig klud.
Du kan også prøve at fugte tøjet med opvaskemiddel og lade det ligge 4-6 timer, vaske tøjet eller dampe pletten og gnide forsigtigt efter med vand.
Ellers kan æg normalt fjernes med en almindelig vaskepulver opløsning.
Genstridige pletter kan nogle gange fjernes med mineralsk terpentin