Søg Pletliste Ansvarsfraskrivelse Kontakt



Kaffe på tøj

Kaffepletter kan normalt altid fjernes med en blanding af 1 del glycerin til ¾ del vand. Eventuelle rester kan fjernes med farvepletfjerner (1% brintoverilte opløsning). Efter pletfjerning skal eftertørres med en tør klud.
  • Kan tøjet tåle kogevask, skal nye pletter straks skylles med lunkent saltvand og efterfølgende vaskes i varmt sæbevand. Gamle pletter skal lægges i blød i lunkent saltvand og derefter gnides med æggeblomme og glycerin. Tøjet skal først skylles i koldt vand og derefter i lunkent vand. Hvidt tøj kan evt. bleges med en blanding af 1 del brintoverilte og 9 dele vand. Derefter skylles og vaskes tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.
    Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.
  • Kan tøjet kulørtvaskes lægges det sted, hvor der er en plet, i mælk. Det skal ligge i mælken, indtil denne bliver sur. Der skylles efter med lunkent vand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.
    Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.
  • Skal tøjet vaskes på uldprogram, fugtes pletten med glycerin og vaskes i lunkent vand. Efterfølgende glattes pletten ud mellem trækpapir med et strygejern.
  • Skal tøjet vaskes på silkeprogram, gnides pletten med æggeblomme og glycerin. Efter 30 min. skylles der efter med lunkent vand.